søndag den 17. februar 2008

Løgn om urolighedernes årsag

»Jeg vil gerne appellere til de unge om at forstå, at de lever i et samfund, hvor vi fører en dialog, hvis der er noget, vi er utilfredse med. Og al den snakken om Muhammed og profeten, kan jeg bare sige, at der er ytringsfrihed i Danmark, man må tænke, tale og også tegne, som man vil,« citeres Andes Fogh for i en artikel i Politiken. Svaret falder da TV2 forelægger ham et (anonymt) interview med to unge indvandrere, der siger, at det er Muhammedtegningerne, der er årsagen til urolighederne.

Som forklaret i en tidligere post bakker urolighedernes forløb ikke op om, at det skulle være de genoptrykte Muhammedtegninger, der er årsagen. Urolighederne startede lørdag den 9. på Nørrebro. Politiet anholdt de tre tunesere natten mellem mandag og tirsdag, hvorefter Muhammedtegningerne så blev genoptrykt. Urolighederne stod altså på i flere dage INDEN Muhammedtegningerne.

Det er muligt, at Muhammedtegningerne spiller en rolle, men det var ikke det, der startede urolighederne. Selv politiinspektør Hanne Bech Hansen har været ude og fortælle, at årsagen muligvis skal findes i episode, der er foregået i visitationszonen på Nørrebro.

I stedet for at bidrage til forestillingen om en ny Muhammedkrise, burde journalister og politikere at tage fat i den fejslåede nul-tolerance politik med midlertidg ophævelse af retstilstanden i visse zoner.

Visitationszoner ikke Muhammed

I flere medier er det nu blevet en kendsgerning, at det er genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, der er den direkte årsag til ungdomsurolighederne rundt om i Danmark (fx. Nyhedsavisen). Et hurtigt blik på kalenderen tegner dog et andet billede. Optøjerne startede i lørdags (09.02.08) på Nørrebro - PET's tre anholdelser foregik natten mellem mandag den 11. og tirsdag den 12. I enkelte medier har man kortet et par dage af urolighederne, så det hele passer sammen.

Dagbladet Politiken har har været gode til, at se forbi den oplagte histore "Muhammedkrisen 2", med fine artikler, fx. artiklen med seniorforsker Ulla Holm Dansk Institut for Internationale Studier, men alligevel er den helt konkrete årsag til urolighedernes start efterhånden blevet glemt i løbet af ugen: visitationszonen på Nørrebro.

Politiken bragte tidligere på ugen selv historien om, at det var politiets brutale håndhævelse af visitationszonen, der afstedkom balladen i første omgang, men den er efterhånden glemt. At der er dybere sociale årsager til uroen, gør det ikke mindre aktuelt, at diskutere brugen af visitationszoner. Ingen politiker har endnu sagt det, som det er: Visitationszonerne var en fejl. Lad os afskaffe dem. Man forhindrer ikke kriminalitet ved at ophæve retstilstanden i udvalgte områder. Tvært i mod.

lørdag den 16. februar 2008

Pind's enestående logik

Søren Pind gør sig i Politiken til fortaler for endnu hårdere sanktioner som en løsning på de sociale uroligheder i Danmark. Fair nok, men Pinds logik er enestående.

»Det var helt rigtigt at sætte straffen op tilbage i 2001. Men det, man kan spørge sig selv om her år efter, er: Hvad gør vi nu? For det hjælper øjensynligt ikke på den udvikling, vi ser«, siger Søren Pind.

Når det ikke har virket, at sætte straffen op, så må skrues strammes endnu engang, konkluderer Søren Pind. Kæden hopper af for mig, men jeg er næppe den eneste. Søren Pind har udmærket sig ved at have et lidt andet forhold til kriminalitet end de fleste andre borgere. Nogen husker måske den gang, Søren Pind indirekte sidestillede graffiti med voldtægt. En lovlig graffitimur ville svare til at tilbyde voldtægtsmænd liggepladser, mente han.