søndag den 17. februar 2008

Visitationszoner ikke Muhammed

I flere medier er det nu blevet en kendsgerning, at det er genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, der er den direkte årsag til ungdomsurolighederne rundt om i Danmark (fx. Nyhedsavisen). Et hurtigt blik på kalenderen tegner dog et andet billede. Optøjerne startede i lørdags (09.02.08) på Nørrebro - PET's tre anholdelser foregik natten mellem mandag den 11. og tirsdag den 12. I enkelte medier har man kortet et par dage af urolighederne, så det hele passer sammen.

Dagbladet Politiken har har været gode til, at se forbi den oplagte histore "Muhammedkrisen 2", med fine artikler, fx. artiklen med seniorforsker Ulla Holm Dansk Institut for Internationale Studier, men alligevel er den helt konkrete årsag til urolighedernes start efterhånden blevet glemt i løbet af ugen: visitationszonen på Nørrebro.

Politiken bragte tidligere på ugen selv historien om, at det var politiets brutale håndhævelse af visitationszonen, der afstedkom balladen i første omgang, men den er efterhånden glemt. At der er dybere sociale årsager til uroen, gør det ikke mindre aktuelt, at diskutere brugen af visitationszoner. Ingen politiker har endnu sagt det, som det er: Visitationszonerne var en fejl. Lad os afskaffe dem. Man forhindrer ikke kriminalitet ved at ophæve retstilstanden i udvalgte områder. Tvært i mod.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Præcis. Dog mener jeg at den genopståede Muhammedkrise-ting godt kan have en vis indflydelse, på en indirekte måde. Det er min klare opfattelse at hovedparten, hvis overhovedet nogen som helst, af dem som deltager i urolighederne ikke er synderligt religiøse. Alligevel ser og hører vi gang på gang, at diverse medier og især dele af befolkningen afskriver kriminelle, utilpassede osv, unge 2. generationsindvandrere som en flok udlandske, muslimske forbrydere, som lever efter en tankegang der slet ikke passer ind her, og at de kan "fise hjem til Mellemøsten med deres middelalderreligion". Så selvom disse unge rødder ikke definerer sig selv som religiøse, er det min opfattelse at (uvidende) udtryk og holdninger som de ovennævnte i høj grad bidrager til den ulækre os/dem mentalitet som vokser dag for dag, og samtidig giver den et religiøst snit.
Og det er jo så skide belejligt for regeringen og Dansk Forskelsparti, for når der som nu opstår så alvorlige sociale problemer som de i høj grad er medskyldige i, ja så er det dejligt at kunne fjerne fokus fra ens egen uduelige politik og hen på at disse uromagere blot er en del af de hersens ekstreme og farlige muslimer som ikke forstår et kuk af "vestlige værdier".
Så har Fogh og Pia jo ikke længere et ansvar, og kan i stedet forstsætte deres "ædle" kamp for demokratiet, ytringsfriheden osv.
Det er fandme til at brække sig i lårtykke stråler over!